I uge 7 havde vi, Kenneth og Lisbet - praktikanter fra Blaagaard Seminarium, fornøjelsen af at deltage i et projekt med Pierre, Mette og Anne Marie i 1.klasse.

Målet var at bygge et klokketårn sammen med børnene og samtidig lære dem at skrive tal og bogstaver. Vi lagde bla. ud med at skrive tal og bogstaver med tusch og akrylfarver på store plakater. Disse plakater blev senere brugt som udsmykning på tårnet, hvor børnene også havde klippet tal til selve urskiven. Formålet var at styrke børnenes genkendelse af tal og bogstaver, og give dem en rent motorisk følelse af, hvordan man skriver.

Klokketårnet, som skal være en hjælp til at lære klokken, blev bygget af papkasser som blev

beklædt med papmaché. Et arbejde som var til stor fornøjelse for 1 klasse, men som deres forældre måske har været knap så begejstrede for….. Vi havde tapetklister over det hele!

Som sideprojekter arbejdede vi med masker, som var inspireret af Inuit- masker. Vi lavede masker, hvor tallene fra 1-12-20,30 og 40 var grundudtrykket og blev dekoreret med øjne, munde, tænder osv. I anledning af fastelavn vi så igen på masker, hvor vi startede med at tegne skitser af inuit masker fra bøger Pierre havde fundet frem. Resultatet var flot og meget udtryksfuldt.

Vi har været meget glade for at deltage i projektet og er blevet meget inspirerede til at videreføre nogle af ideerne hjemme i Danmark.

 Nuannaarutigeqisatsinnik januarip 31-ani naalakkersuisut siulittaasuat Hans Enoksen  atuarfimmut atuartut eqqumiitsuliarisarsimasaat takusarpai Pierre-illu suleriaaserisartik nassuiaassutigaa. 

Til vores store glæde tog Landstyreformand Hans Enoksen sig tid til at komme på skolen d. 31. januar for at se elevernes kunst, og Pierre fortalte om deres arbejde og de tanker der ligger bag.

3 Kl. ”SIKUMI”

Temaet for 3 kl. blev valgt af klasselæreren.

”Isen” er et meget bredt tema som kunne have givet os mange ugers arbejde.

Vi fik desværre kun 2 uger, da klassen blev delt i 2 grupper á 11 børn.

Efter en god introduktion snakkede vi sammen for at lære hinanden at kende. Vores første opgave tog udgangspunkt i at tegne en oplevelse vi havde haft eller observeret på isen, med blyant.

Jeg kunne ud fra vores samtaler notere mig, at ud af 11 børn var det kun 2, som aldrig havde kørt på slæde, og sammenlagt repræsenterede de cirka ethundrede hunde, eller 12 hunde pr. familie i snit………….så der gik ikke lang tid før en flot høst af motiver skulle inspirere. Hvert barn malede et værk, hvor paletten blev reduceret til blå, lidt gul og orange for at skabe basen på en god kontrast styret af komplementaritet i farverne.

For at skabe tegninger og spænding blev der sat gang i en tegnekonkurrence ud fra dogmet: ” Tænk på en slæde, som kan køre  uden hunde og sejle!”. (Uummannaqs fangstkultur har i de sidste tre år været hårdt ramt af klimaændringerne som skyldes den globale opvarmning, således har havisen trukket sig mere og mere tilbage). Taatsiaqs slæde var meget interessant og bød på en gaffelrig i agter for at kunne glide med vinden, desuden et par luftpølser som pustes op efter behov.

Vi har nu med det tidligere fjernstyrede Umiaq og den nuværende slæde 2 prototyper at arbejde med i foråret.

”Qimmit anorimit pisarineqartut” – ”Hunde overraskede af vinden” er et tredimensionelt værk, hvor kollagen i papmodelleringen skaber en morsom scene. Værkets titel blev ”oversat” til et resultat! For at sikre, at tilfældighederne også kunne spille med, blev opgaven lagt ud til børnene uden et fast koncept, men at de kunne præstere nogle gode resultater med fantasi pyntet med en smule humor. Der kan ses forbavsede og fortabte hunde, alle drivende på en isflage.

Fra papir til ler, prøvede vi en mere seriøst og realistisk modellering af hunde og slæder.

” Sikumi” er et værk som fungerer dekorativt ved at udsmykke gangen i skolen. 11 skarpt farvede slæder pynter en isblå malet plade, hvor krydsfinner knuderne blev tolket af børnene i mørkeblå åndehuller og stjernemønstre af hellefisk.

Endelig har børnene tegnet og klippet personificerede sæler og hvalrosser, isbjørne og hunde som er klædt på til en tur ud ” i det store hvide ”.

Med Lyset som tema "Qaamaneq" har børnene fra 2. klasse arbejdet med de 4 årstider, og også set på morgen- og aftenlyset, og nordlyset "Arsarnerit".

De har komponeret billeder ved at placere dekorerede elementer på papirark også med klippede geometriske linier for at skabe en stor collage med titlen "Arsarnerit" (Nordlys).

Pierre

Arsarnerit

Arsaranerit qilammiittut taarsigaangat takusarpavut, tassa silaannarsuarmi takussaasut takusinnaasarpavut nikerartutut ittut qalipaataallu allanngorartarput.

Tassagooq silaannaq nillertoq aammalu kiattoq imminnut naapikkaagata taakkua arsarnerit pinngortarput.

Qanga kalaallit siulivut kristumiussusermik (Guutimik Jiisusimillu) ajoqersorneqanngikkallaramik upperisapalaarpassuaqarsimapput. Arsarnerillu tassaatittarsimavaat tassagooq inuit toqoreersut taneri aarfip niaquanik qarsornikumik arsartut. Taamanikkullu fjernsyneqaranilu radioqanngikkallarmat inuit aliikkusersortarsimapput ilaanni imminnut ersisaalaartarlutik. Meeqqallu immaqa aneertut angerlarumajunnaaraangata oqarfigisarsimavaat uinngiarsunniaqinasi arsarnerit tigoqinuaasi. Taamalu meeqqat angerlarumanngitsut ersilerlutik angerlartarsimapput. ersisaarilaarneq meeqqanut naalanngitsunut atorneqarsimavoq soorlu assersuutigineqarsinnaavoq unneraarsuit sissamiittartut, tassani soorlu pineqarpoq qaannguni ulorianartuni pinnguannginnissaat anguniarlugu unneraarsuit ersisaarutigisarsimavaat, tamaaniittunngooq unneraarsunnik tiguneqartarmata.

Kalaallit siulitta ileqquinik upperisaannillu aallaaveqarlunga una allappara.

Margrethe L. Kleemann

Nordlys

Vi kan se norlys om aftenen eller om natten under mørketiden. Det er lysende farver der bevæger sig på himlen, som skifter farve og er meget smukke at se på.

Nordlys bliver til når atmosfærens temperatur skifter, og den kolde og den varme luft blandes sammen, kommer de smukke nordlys frem, siges det. I gamle dage, da kristendommen ikke var kommet til Grønland troede menneskene på mange ting og havde mange overtro. Blandt andet om nordlys. De skulle foretille, at de er de dødes sjæle, der spiller bold med et hvalrosskelethoved.

På denne måde kunne man skræmme de børn, der ikke ville hjem, eller man kunne opnå at de passede lidt bedre på sig selv. Man siger, at fløjter man så kommer de dødes sjæle og tager dem. På den måde bliver børnene skræmte og kommer hjem.

Dengang havde man ikke fjernsyn eller radio til at underholde sig, derfor har man underholdt hinanden ved at komme med de lidt skræmmende fortællinger. Bl.a. sagde man til børnene, som ville lege ved vandkanten om vinteren, når vanten blev farlig, at der er "unneraarsuit" - nogle havuhyrer i havet, der tager børn, hvis de leger på strandkanten, dette for at undgå at de ikke faldt i havet.

Denne lille historie har jeg skrevet ud fra det som grønlænderne havde hørt og var blevet fortalt.

Margrethe L. Kleemann

Akulliit ataasinngorneq 11. december unnukkut angajoqqaaminnut takusassiaraluagit suliatik saqqummersippaat.

Atuartut juullerpaluttunik erinarsuutinik/tussiutinik tusarnaartitsillaattaallutillu suliatik pillugit oqaluttuarput, aammattaaq  tarrat atorlugit isiginnaartitsiveeraliartik atorlugu isiginnaartitsipput..

Mandag aften d. 11. december holdt Akulliit  en udstilling med deres arbejde,

De sang julesange og salmer, og fortalte om deres arbejde, de fremførte desuden et lille skyggespil ved hjælp af det lille skyggeteater de havde bygget.  

                                                                          ” Mødet”

 Har Eskimoerne og Nordboerne truffet hinanden ved Nuussuaq i 1200- tallet?

Det er spændende at fortælle børn fra klasserne 7.a & b om Nordboernes vandring mod Melvillebugt på vej mod nye fangst områder… Om Nuussuaq nordboruin ” Bjørnfælden”, om runestenen fra Kingittorsuaq- øen nord for Upernavik, og om de små træfigurer fundet i Aasiaat og Upernavik.

Mødet med eskimoerne fra Thulekulturen  kunne have været mulig i Nuussuaqdistriktet, fordi det er kendt og bevist,  at Thules jægere plejede at jage rensdyr ved Aasivissuit nord for Søndre Strømfjord allerede tilbage i 1200 tallet.

Nu er det ikke længere svært at få fantasien i gang ved at forestille os, hvordan eskimoerne og Nordboerne en skønne dag kom til at møde hinanden, og det illustrerede vi med de remedier vi kender godt:  papir og farver, tegninger og malerier.

En god måde at interessere os lidt for vores gamle lands historie sker ved at genskabe eskimoernes og Nordboernes ruter på et af skolens gamle Grønlandskort. At studere klæder og arkæologi fra den gang, (vi modellerede og lavede kopier af Upernavik figurer) og tegnede Vikingeskibe.

Til sidst malede vi 3 billeder for at illustrere fortællingerne om, hvordan eskimoerne tror en af dem traf en qallunaaq…

I Fredags den 1. december var store juleklippedag og skolen blev pyntet. Vi hyggede os desuden med te, kaffe og kiks, som var sat ud på gangene, og nogle af vores forældre kom for at hjælpe os.

Oqaattoq” et skibsprojekt med 6b…. i retning af 6a projektet, men med en dybere indgang i  fiktionen!

”Den globale opvarmning” vil måske få os til at tænke anderledes i fremtiden. Tættere på naturen og dens

naturlige ressourcer.

Fangerne vil alligevel altid sejle for at fiske og fange sæler og hvaler. Vi gik i gang med at tænke på et

miljøvenligt skib uden larmende motor og bygget i organiske materialer.

Pierre fik sat en tegnekonkurrence i gang for at der kunne vælges den bedste model, hvorefter skibet

straks blev bygget i løbet af 3 timer.

Suffi vores lærer syede beklædningen sammen med pigerne og Pierre styrede drengene med at bygge strukturen

og de mange apteringer bl.a. med at finde ud af det med harpunerne!

Det blev til en fremtidskonebåd med sejl og elmotor, som får energi fra solpaneler.

En lille kahyt for morfar og nok plads til familie og venner……. Jo! Også to par årer

med tofter, hvis vinden og solen skulle svigte!

Eleverne fra  6b startede ugen  med at skrive et brev  til vores franske venner fra Lyon.

I brevet fortalte børnene om deres oplevelser i året 2006. Vi gik alle sammen på posthuset

for at sende brevet. I Frankrig skal brevet

udstilles i anledning af et teaterspil der handler om Grønland.

Vi er meget glade for at kunne fortælle, at forældrene har taget godt imod vores indbydelse

og har vist meget stor interesse for vores arbejde.

Post

Masker

Skibe

” Uagut Inuit” er en udstilling skabt af børn som en refleksion om inuitternes fortid, nutid og fremtid

rundt om polarverdenen.

6a gik med i et mini børneetnografisk projekt  gennem bøger, internet og drømme.

En udflugt over Grønlandske, Canadiske, Alaskanske og Sibiriske kulturer, hvor vi har oplevet de mange

forskellige udtryk i håndværksformer ved at sammenligne for eksempel kajakker, tøj, masker, trommer og

videre detaljer i udsmykningen af våben osv………

Vi har tegnet kajaktyper fra Grønland til Alaska, klippet kostumer, bygget trommer for til sidst at male et

idealistisk billede, hvor snescootere kører side om side af hundeslæder, hvor motorbåde sejler side om side

af kajakker, hvor kæmpe bygninger (skyskrabere) hilser på eskimoers og turisternes telte, hvor traditionelt

tøj passes ind med modetøj og hvor helikoptere ikke forstyrrer de mange svævende fugle……Vel!

En verden, hvor det hele er muligt, at være med i vores mange forskellige idéer og hvor der er plads til alle.

Tid for myter, sagn og eventyr er tilbage som solen trækkes bort i den lange polarnat, som varer til den 4. februar, dagen hvor solen ses igen.

Sneen er endnu der og fangerne er ude på narhvalfangst. Stemningen i klassen er bare til hygge!!!! 5. a´s lærer Makkak og 5. b´s lærer Lønne starter dagen ved at læse en god historie for børnene og mig. Lidt efter lidt kommer der gang i blyanterne for siden at tegne løs og illustrere, hvad vi har hørt. Med collagen lærer vi at klippe former uden først at tegne, børnene tegner med sakse – de klukker i gruppen, når de ser resultaterne der genskaber historiens tråd.

Collage er en god indledning før modellering i ler eller før vi skaber skulpturer i karton og gips.

Siden samles børnene side om side og nyder roen og arbejder harmonisk på fælles store malerier eller objekter. 

 Pierre   

I uge 42 og 43 arbejder Pierre sammen med 4. klasse og temaet er ”Akulliit  og fangst”. De har valgt at dyrke den eventyrlige verden i det store arktiske hav. I den første uge er det formningsprægede aktiviteter og den anden uge vil det være drama.

Dagen starter med, at alle samles rundt om bordet i formningslokalet, og der læses højt for børnene af sagn og myter fra Grønland eller erindringer fra en storfanger. Efterfølgende tegner børnene ud fra den inspiration de har fået fra det højtlæste. Drengene illustrere ofte egne oplevelser med fangst de har oplevet sammen med forældrene. De elsker at kommentere og mime deres tegninger, som gerne handler om rypejagt, jagt på sæler, narhvaler, hvalros, rensdyr og moskusokser. Dyrene påvirker meget deres naturlige kreativitet.

At lege med pensler, blyanter og farver individuelt på små ark papir eller i grupper på store papirflader lagt på gulvet, at modellere i ler viser endelig gennem timerne og dagene, hvor bredt og hurtigt vi kan nå de mange forskellige opgaver, som vi glæder os over at kunne vise eksempler på her.  

I Uge 43 har vi pudset og færdigmalet vores store maleri, der har titlen: Havets mor. Vi besluttede os for at udstille det og bruge det som baggrund for hvalrossen Edvard ( han er nu også blevet dekoreret). Det har gjort et stort indtryk på vores kammerater ved ferniseringen.

Ferniseringen er nu blevet en tradition på skolen! Hver fredag  mellem kl. 8.00 og 10.00  skriver Pierre teksten til  plakaten på tavlen og vi har pligt til at illustrere aktiviteterne fra den forløbne uge på plakaterne. På den måde indbyder vi hele skolen til at komme til ferniseringen, som bliver reklameret grundigt gennem en plakatkampagne på gangene, kontoret, lærerværelset og toiletterne, nogle gange helt ud i skolegården.

Her viser vi 3 af de mange tegninger, som blev tegnet medens Nuka  læste nogle fangers erindringer.

Vi synes, at det bedste, måske efter Edvard (hvalrossen som fra nu af er skolens maskot), har været at bygge et lille skyggeteater. Pierres idé har været, at arbejdsdagen nogle gange kunne starte med en lille improvisation medens Nuka, vores lærer, kunne læse en historie.

Vi har klippet mange dyr og figurer, angakokker og ånder, som nu er helt parate til at vi kan udføre små øvelser. Pierre har også sagt,  at vi kunne fortsætte med at videreudvikle og improvisere vores ejet lille skuespil………Nuka vil hjælpe os med at skrive vores replikker ned og måske kunne vi nå at få lavet et lille skyggeteaterstykke til Jul!

Lotte, som er lærer for Heidi og Linda  fra 1.S,  bad Pierre om hjælp til at bygge et  ”Kuglebad”. Linda gik sammen med Lotte og Pierre for at dekorere nogle plader, Heidi var syg og blev hjemme den dag. Tirsdagen efter efterårsferien kunne de endelig slappe lidt af i deres nye ”kuglelegebad”.

Angajulliit (ældstetrinnet)  8., 9., 10. og 11. klasserne afsluttede deres kunstneriske kurser på en festlig måde i det 8. klasse gik med til at bygge drager, som de udsmykkede med maskemotiver fra deres skitsearbejde.

Desværre var der ingen vind fredag, da de ville have maskerne til at danse på den blå himmel .

Efter ”drageseminaret” blev der lidt tid til at arbejde med ler – og det blev til en flok små inuitfigurer, som vores skolekammerater syntes var rigtig søde.

Med ”Arktisk ZOO” som tema har vi i første fase valgt at skitsere de mange Grønlandske Dyr på papir og på tavlen med det formål at udtrykke deres karakter og skematisere deres kontur.

Resultater blev en række  linoleumstryk i skarpe farver…..

Ideen videreføres i tredimensionelle  forstørrelser og nogle af disse trykkes på karton for at samle dem i en uro (mobile).

For at skabe relieffer på rekord tid brugte vi noget krøllet papir dyppet i lim, sådan som Pierre viste os teknikken.

En solrige eftermiddag gik vi ud på lossepladsen for at redde alle mulige ting vi kunne genbruge for at lave objekter……og det var godt, fordi vi fandt ud af, at vores Zoo manglede en Bamse!!!!

10 A – Tema ”Efterår”

Ved at skitsere mange små detaljer, som vi fandt i naturen : planter, mønstre på stenene osv., fik vi ideen til at improvisere i fællesskab på klassens sorte tavle og for at finde et fælles grafisk udtryk. Rengøringsdamen fik ikke lov at viske resultatet af!!! Derefter overførte vi tegningerne  med Akrylfarver til nogle store ark papir og dramatisere dermed de  farver, vi havde set dagen før i fjeldet. Vi legede med farverne ved at skifte farve, hver gang en kammerat var færdig med sit forslag! En del af vores tushtegninger blev klippet og klistret rundt som ramme. En trælist blev skruet fast på et bræt som holder til et stykke kridt, fordi  Pierre fik idéen til, at det kunne blive en sjov  tavle til at skrive beskeder på til vores kammerater i stedet for at bruge vores mobiltelefon i skolen.

”Tavlen” blev præsenteret for alle de andre på skolen ved vores lille fredagsfernisering med cirka 50 linoleum tryk

Her fik efteråret ansigt!

Eleverne er :

Gaaba, Najaaraq , Angunnguaq, Aaqa, Serminnguaq, Sara, Sørine, Adam, Petrine, Karoline, Aaqa- Louise, Paneeraq, Dorthe, Tuperna, Dora, Oleeraq, Ane Kathrine, Pavia.

"Totem” 10 U

I denne uge fik vi et fransk teater på besøg. Teateret hedder ”Compagnie du Nème” og de arbejder i Lyon, som er den næststørste by i  Frankrig med knap 1,5 millioner indbyggere. Det var forfatter Remi Rauzier og direktør Claire Truche som kom på besøg. Remi viste os en lille animationsfilm han har lavet omkring en figur Pierre engang gav til ham. Figuren hedder ”Inua”  og denne skulle rejse fra Thule til Frankrig. For at kunne holde ud at være der, måtte han lukke sig  inde i et kølskab!! Det var sjovt med de mange flotte rejsebilleder bl.a.   med kæmpe træer.

 Remi blev i vores klasse i 3 dage og optog cirka 4 timer film medens vi arbejdede. Han fortalte os, at de næste 3 år vil hans teater arbejde med Grønland som tema - teaterstykker som skal spilles i Grønland, Frankrig og andre Inuitlande. Det var vi meget glade for at høre om, og måske vil vores kunstværker kunne udstilles i Frankrig i den forbindelse.

Remi og Pierre delte os i fem arbejdsgrupper, vi skulle arbejde omkring fem kasserede cementkasser vi fandt på lossepladsen,

hver gruppe sin kasse. Der blev tilknyttet et objekt til hvert  bogstav fra det Grønlandske alfabet, objektet blev skåret ud  i hvid flamingo, som siden blevet malet med stærke farver. Vi tegnede og snittede de samme figurer  i linoleum og trykte figurerne på papir  . Det hele blev efterhånden monteret og klistret fast i kasserne. Pierre fik den idé, at kasserne skulle sættes sammen til en totempæl. Så blev vi nødt til at fremstille vinger og hoved til denne totempæl. Vi tror at den vil være en flot udsmykning ved én af skolens trapper.

10 U- Uummannaq 8/ 9/ 2006 -

Qanoq ateqarpit?

 Qaqqaq kooqarpa?

Sikut angippat?

Qaqqat aputeqarpat?

 Mallerpa?

Nuiaqarpa?

Tunguusaq

Iluliaq tungujortoq

Qalipaatit timmissatut ingerlapput

Sumut?

At the conclusion of the art project with Pierre Auzias and 11. B I conducted an interview with the students to find out what they had been doing and what they thought of the project.  The interview was conducted in English.

Chris:                                   Have you been painting this week?

Søren:                                  Yes.

Chris:                                   Tell me about the process.

Svend:                                 We started with the pencils.

Chris:                                   What did you draw?

Karoline:                              The land and the mountains.  Animals.

Chris:                                   What kind of animals?

Karoline:                              Any kind I wanted to.  Whales, seals and birds.

Chris:                                   Could you tell me about your paintings?

Hans:                                   I drew some beings, angry seals, hungry dogs, and Tupilak.

Chris:                                   What have you done this week?

Johannannguaq:                    I painted with the others.  A large picture.

Chris:                                   You did some painting with water on Monday?

Sofie:                                   Yes, and I also used my hands.

Chris:                                   (Pointing at the painting.)  What is that?  A bird?  A fish?

Panninnguaq:                       It is my own fantasy.  Just my fantasy.

Chris:                                   One question, what is this?  (Pointing at the picture.)  It isn’t a camel, is

         it?

Ivalu:                                    We have no camels in Greenland, but we like them.  I’ve seen them in

          books.

Chris:                                   Did you paint a portrait?

Tukkummi:                           Yes, I drew Søren and he drew me.  We worked in pairs.

Chris:                                   There is a drawing underneath the portrait.  That is funny.  Was it fun?

All:                                       It was fun but difficult.

Chris:                                   Have you enjoyed this week?

All:                                       We have been laughing and having fun.

Chris:                                   Are these paintings very Greenlandic?

All:                                       Yes.

Chris:                                   Did you enjoy drawing and painting?  (To all.)

Søren:                                  Yes.

Chris:                                   Do you think you will draw again?

Søren:                                  I don’t know.

Chris:                                   Would you like to continue drawing?

Svend:                                 Yes.  I liked to go out and draw.

Hans:                                   Maybe.

Ivalu:                                    I hate painting.

Tukkummi:                           Yes.  I would like to continue drawing.

Johannannguaq:                    Yes.  Drawing and painting.

Panninnguaq:  Drawing better than painting.

Sofie:                                   I am not really interested.

Chris:                                   Was it fun to work with Pierre?

All:                                       Yes.  We felt more relaxed and we think it has been fun.

Una sapaatip akunnera Pierre peqatingalungu nuannerpoq pissanganarlunilu.

Ulloq siulleq peqatingingatsingu paasilerparput nammineq titartakkavut kusananngikkaluartut ataatsimoorlutillugit kusanarsinnaasut. 

Ulloq siulleq ataasinngornermi paasitinneqarpugut nammineq isumatsinnik titartaassalluta.

Titartangassat marluk nassaaraagut soorlu: ”Ulut Tuukkallu”.

Taakkua titartakkavut eqqumiitsuliaralungit katitserpagut kalaallisuuliaralugit. 

Ullut aappassaani marlunngornermi qaqqamut meeqqeriviup eqqaanut titartaajartorpugut assigiinngitsunik sisamanik,

Titartarpagut: taseq, qilak, ujaqqat, namminerlu titartarusutarput.

Atuarfimmukaqqikkatta ilusilersuisarfimmukarpugut titartakkagut inaariartorlugit.

Titartaavugut qalipaatinik pappialamut tunuliaqummut angisuumut. Titartakkatsinnik naammassineqanngitsunik nunamiik pisatsinnik.

Sisamanngornermi ullut sisamassaani titartarparput Uummannap qaqqaa titartakkagut katitikkat qallerlugit. 

Ullut pingajuanni pingasunngornermi illoqarfimmut titartaajartorpungut, suut illoqarfimmi nutaat atorneqalersimanersut titartarlugit assingiinngittut pingasut titartarpagut.

Ukua: Ruujorit, sanguffiit Uummannami.

Atuarfiliaratta amiivugut ersissikkusutavut titarpagut. Titartakkagut ruujorit aamma tummeqqat akulerullugit pinnguaatitut soorlu titarnerit assigiinngitsut.

Taakkua titartakkat qiortarpagut tallimanngorlugit angisuuni mikisunillu.

Sisamanngornermi kusassarparput qisuk pladeq limerlugillu titartakkagut sinaalu kusassarlugit. 

Kiisami tallimanngornermi piffissarput atorparput inaarsarlugu ullut pillugit allaserisimasarput. Soorlu ullut siulliit susimanerluta. Taamannak sulinerput naggaserparput. 

Suliarinnittut Edvard Krusep Atuarfia 11.u : Miki Borgnæs, Marja Fleischer, Morten Fleischer, Linda Jerimiassen, Bertinnguaq Johansen, Inunnguaq Lange, Johannes Løvstrøm, Ulunnguaq Markussen, Aqqa Tuumarsi Mathiessen, Karl Ole Petersen, Mikisoq Qvist, Martha Sakæussen, Karina Sigurdsen, Johannes Therkelsen, Mette Johansen. 

Denne uge vi har haft sammen med Pierre har været en spændende og lærerig uge.

Den første dag vi havde ham, indså vi alle at selvom vi vidste at de tegninger vi lavede i starten ikke var særlig kønne, kunne de alligevel let blive til meget flotte kunstværker.

Den første dag, om mandagen, fik vi at vide at vi alle skulle tegne nogle emner som vi hen af vejen fandt på.

Emnerne vi fandt på var objekter fra gamle dage så som: ”Uluer og Tuukkaq”

(kvindekniv, harpunspidse) 

Dem satte vi sammen så de dannede nogle flotte mønstrer for at skabe et design til en grønlænder-dragt. 

Den anden dag, om tirsdagen, gik vi ud på fjeldet bag Dr. Ingrids Børnehave for at tegne fire forskellige skitser.

Vi tegnede: den lille sø, himlen, nogle sten, og et motiv vi selv måtte bestemme.

Derefter gik vi tilbage til formningslokalet hvor vi skulle arbejde videre med vores tegninger.

Vi malede med farver på papir en stor baggrund til vores skitser fra ude i naturen om formiddagen. Om torsdagen, nogle dage efter,

 tegnede vi Uummannaq fjeldet ovenpå maleriet. 

Den tredje dag, om onsdagen, gik vi ned i byen for at tegne nutidens former og installationer her i Uummannaq. Vi lavede igen skitser af for eksempel rør og trapper som vi skulle blande sammen for at skabe et spil af geometriske linier.

Derefter, i skolen, blev vi delt op i 3 grupper hvor vi malede i farver det vi havde tegnet tidligere.

Disse malerier blev så klippet i 5 store og 5 små strimler.

Om torsdagen udsmykkede vi en stor træplade og limede vores maleri-udklip på den. 

Endelig, fredagformiddag, brugte vi tid på at redigere vores lille katalog samt færdiggøre vores eftermiddag fernissering som projekt afslutning. 

Deltagerne Edvard Krusep Atuarfia 11.u : Miki Borgnæs, Marja Fleischer, Morten Fleischer, Linda Jerimiassen, Bertinnguaq Johansen, Inunnguaq Lange, Johannes Løvstrøm, Ulunnguaq Markussen, Aqqa Tuumarsi Mathiessen, Karl Ole Petersen, Mikisoq Qvist, Martha Sakæussen, Karina Sigurdsen, Johannes Therkelsen, Mette Johansen.